RFID vs NFC er faktisk en forkert betegnelse. Faktisk tror mange mennesker, at teknologierne er konkurrenter. Men det passer ikke. Faktisk er NFC en form for RFID. Oven i købet sameksisterer de begge utroligt godt. Der er også en stor gruppe mennesker, som tror, at der ikke er nogen forskel på dem. Jeg forstår godt forvirringen. NFC er en anvendelse af RFID, men har forskellige egenskaber, som gør dem forskellige. På grund af de mange misforståelser omkring RFID og NFC har jeg besluttet at fjerne al forvirring mellem de to teknologier med denne artikel.
Køb NFC-tagsFor at få et hurtigt overblik over, hvad der findes om RFID og NFC, begyndte jeg at surfe rundt på internettet. Jeg lagde mærke til, at begreberne ofte bruges i flæng. Det forklarer forvirringen om emnet. Takket være denne information er mange mennesker kommet til at tro, at teknologierne er de samme, men intet kunne være længere fra sandheden. Det er to former for kommunikationsudveksling, der egner sig til forskellige formål.
RFID står for ''Radio-Frequency idetification'' og er en teknologi, der er baseret på radiobølger. Data kan lagres i RFID-chippen. Disse data kan læses af en RFID-læser via radiobølgerne.
Der findes 3 typer RFID:
NFC er en anvendelse af RFID. RFID indebærer lagring og afsendelse af data i én retning. Men med NFC er det anderledes. Her er der tale om tovejstrafik. Desuden kan en NFC-chip behandle de modtagne signaler. Med andre ord er denne chip meget mere intelligent end den sædvanlige RFID-chip.
Forskellen ligger primært i rækkevidden og formen for informationsudveksling. Nedenfor forklarer vi de 4 vigtigste forskelle.
Et RFID-tag har en meget længere rækkevidde. Chippen kan bevæge sig op til 8 meter. Med en NFC-chip er afstanden op til 10 centimeter. Det gør begge tags unikke og anvendelige til forskellige formål. NFC egner sig perfekt til betalingstransaktioner, mens RFID kan bruges til at få adgang til skilifter.
En RFID-chip kan kun læses. Det er en envejsvej. NFC-tags kan derimod både sende information og blive læst. Det gør NFC-tagget mere intelligent end RFID-tagget.
NFC-tags kan nemt læses med en telefon. Med RFID-tags skal man bruge særligt udstyr til at gøre det. Det gør NFC meget mere tilgængeligt for den enkelte.
Det er muligt at scanne flere RFID-tags på samme tid. Med NFC-tags er det ikke muligt. Derfor ser vi produkter i Decathlon, som er mærket med RFID-tags, så de alle kan scannes ved kassen på samme tid. Hvis produkterne var udstyret med NFC-tags, skulle hvert produkt scannes et ad gangen.
Køb NFC-tagsRFID står for 'Radio-Frequency Identification' og er en teknologi, der er baseret på radiobølger. En RFID-chip kan lagre data, og disse data kan læses af en RFID-læser via radiobølgerne. Der findes tre typer RFID: aktiv RFID (med energikilde, der selv udsender signaler), semi-aktiv RFID (med energikilde, der udsender signaler, så snart de modtages) og passiv RFID (uden energikilde, der trækker energi fra en anden enhed).
NFC er en anvendelse af RFID. RFID indebærer lagring og afsendelse af data i én retning, men med NFC er det anderledes. Her er der tale om tovejstrafik, og en NFC-chip kan behandle modtagne signaler. Det gør NFC-chippen mere intelligent end den almindelige RFID-chip.
Der er fire hovedforskelle mellem RFID og NFC. Den første forskel er rækkevidden. Et RFID-tag har en større rækkevidde på op til 8 meter, mens afstanden for et NFC-tag er maksimalt 10 centimeter. Den anden forskel er signalkapaciteten. En RFID-chip kan kun aflæses, mens NFC-tags både kan sende information og blive aflæst. Den tredje forskel er aflæsning. NFC-tags kan nemt aflæses med en telefon, mens det kræver særligt udstyr at aflæse RFID-tags. Det gør NFC meget mere tilgængeligt for den enkelte. Den fjerde forskel er scanning. Det er muligt at scanne flere RFID-tags på samme tid, mens hvert NFC-produkt skal scannes et ad gangen.
Nej, det er de ikke. NFC er en form for RFID. De kan begge eksistere side om side og er velegnede til forskellige formål. Der er mange misforståelser om RFID og NFC, som får folk til at tro, at de er det samme, eller at de er konkurrenter. I virkeligheden er det to forskellige former for kommunikationsudveksling med forskellige egenskaber.

